Når fantasien tager over

Anna gik gennem byens gader i skumringen. Luften var lun, og lyset fra gadelygterne kastede et blødt, gyldent skær over de glinsende brosten. Hun havde været ude med veninderne, delt grin og et enkelt glas vin, men hendes tanker havde hele aftenen vandret et helt andet sted hen.

Han havde fanget hendes blik tidligere på aftenen.

En høj, mørkhåret mand med intense øjne og en tilbagelænet selvsikkerhed. Ikke påtrængende. Bare til stede. Med en magnetisme, hun ikke kunne forklare – kun mærke. Der var noget i hans blik, noget der både så hende og inviterede hende til at se tilbage.

De havde krydset øjne flere gange. Hver gang havde hun mærket et lille sug i maven og en varme, der bredte sig ud gennem hendes bryst og længere ned. Da han sendte hende et skævt smil, var det som om, hele hendes krop svarede igen – uden ord, uden berøring.

Hun kunne have nærmet sig ham. Hun havde lyst. Men hun havde valgt at gå hjem. Måske var det netop spændingen ved det uudlevede, der nu brændte i hende.

Hjemme i lejligheden tændte hun nogle stearinlys. Det varme skær kastede dansende skygger over væggene. Hun smed skoene og lod sin kjole glide ned over skuldrene og videre ned over kroppen, til den landede lydløst på det kolde gulv. Hun elskede det øjeblik – når hun trådte ud af dagens rolle og ind i sit eget rum.

Hun gled under dynen, huden stadig varm fra aftensolen og de mange tanker. Hendes fingre begyndte instinktivt at bevæge sig over sin mave, videre op over brystet og ned igen. Berøringen var let, undersøgende – som om hendes krop spurgte, om hun var klar til at lytte.

Hun tænkte på ham igen. På hans blik. På hvad der kunne være sket, hvis hun havde taget skridtet og gået hen til ham. I hendes fantasi var han tæt på hende nu. Hans hænder mod hendes ryg. Hans læber mod hendes hals. Hans vejrtrækning tung og rolig ved hendes øre.

Hun åbnede skuffen i natbordet og fandt sit yndlingslegetøj frem – en lille klitorisvibrator, silkeblød og diskret, men med netop den intensitet, hun vidste kunne få hendes krop til at give efter. Hun fandt også en lille tube glidecreme frem og lod et par dråber lande på sine fingerspidser, inden hun fordelte det med cirklende bevægelser.

Lyden af den blide summen fik hendes skuldre til at falde lidt længere ned i madrassen. Hun lukkede øjnene. Forestillede sig hans hænder i stedet for sine egne. Hans varme ånde. Måden han ville tage sig tid. Lade hendes krop bestemme tempoet. Lade hende mærke hvert sekund.

Hun førte vibratorens bløde hoved mod sin hud, først uden at røre direkte – bare lade den svæve tæt på, lade varmen og vibrationerne opbygge sig, som forventningen før en berøring. Hendes vejrtrækning blev dybere, tungere. Musklerne i hendes lår begyndte at spænde en smule, som om de forudså det, der var på vej.

Hun skiftede tempo, lod rytmen ændre sig. Hendes hånd bevægede sig i et mønster, hun kendte, men som alligevel føltes nyt i aftenens kontekst. Som om fantasien gjorde det hele skarpere, nærmere. I tankerne var han der. I soveværelset. På knæ ved sengekanten. I hende.

Hun gispede let, lod kroppen svaje under hendes egne kærtegn. Bølger af nydelse skyllede over hende, langsomt og rytmisk, indtil hun til sidst mærkede hvordan kroppen slap. Lysten fik lov at fylde hele rummet. Og da spændingen kulminerede, blev hun liggende – afslappet, varm, med et blidt smil hvilende over sine læber.

Hun trak vejret dybt, lagde legetøjet fra sig og lagde hånden over sit bryst. Hendes hjerte bankede stadig lidt hurtigt, men der var en ro i hende nu. En varme. En følelse af at have givet sig selv noget, hun havde haft brug for. Noget der ikke krævede nogen anden end hende selv.

Hun lukkede øjnene et øjeblik og mærkede sengen under sig, blød og tryg.

Der var en ny klarhed i tanken: Næste gang ville hun ikke gå hjem alene. Ikke hvis lysten sagde noget andet. Næste gang ville hun turde gå hen. Lade fantasien blive virkelig – på sine egne præmisser.

Hun rakte ud efter vandglasset på natbordet, tog en tår og satte det fra sig igen. Hendes blik fangede stearinlysenes skær på væggen, og i det flimrende lys føltes alting lidt mere muligt.

Et strejf af håb bredte sig i hende. Ikke kun om ham. Men om sig selv. Om at tage sin lyst alvorligt. Om at give sig selv lov.